En rapport fra Fødevarestyrelsen DTU fra 2008 peger på at danske børn og unge i alderen 4-14 år spiser for usundt, herunder at 77 % af dem indtager for meget fedt, 64 % for meget sukker og kun 33% spiser den anbefalede daglige mængde af frugt og grønt i forhold til de officielle anbefalinger (Fagt et al 2008). Det er især børnene og de unges mellemmåltider, der indeholder meget sukker og fedt i form af sødede drikke, chokolade, slik, chips og is (Fagt et al 2007). Det er et problem fordi et højt sukker- og fedtindhold skal ses som en væsentlig del af forklaringen på en positiv energibalance, som kan fører til overvægt og fedme blandt børn og unge – et problem der har været stigende i mange år. Usunde kostvaner har muligvis også betydning for koncentrationsevnen og indlæringsevne og as we speak bliver der gennemført store danske undersøgelser – bl.a. OPUS som bl.a. har til formål at undersøge kostens indflydelse på læring og trivsel.
Et lavt indtag af frugt og grønt giver øget plads i kosten til usunde fødevarer rige på sukker og fedt, hvilket er et argument for at øge indtaget af frugt og grønt. De officielle kostråd om et indtag på 600 g frugt og grønt dagligt tager udgangspunkt i gennemsnitskosten for børn og voksne over 10 år. Gevinsterne ved frugt og grønt er at det er gode kilder til kostfibre, vitaminer, mineraler og antioxidanter, og at en kost med et højt indhold af frugt og grønt virker forebyggende i forhold til udvikling af fx fedme og livsstilssygdomme. Danske børn i alderen 11-14 år spiser i gennemsnit 355 g frugt og grønt om dagen og det er kun 10 % der indtager de anbefalede 600 g. Samme tendens ses hos unge i alderen 15-18-årige, hvor gennemsnitsindtaget er 315 g om dagen. Efter mange års kampagner 6 om dagen, kan man undre sig over at indtaget ikke er højere, men hvad kan så forklare dette.?
Rapporten ”Børns frugt og grøntvaner” fra 2005 skitserer mange faktorer som har indflydelse på valg.
- Tilgængelighed
- Friskheden af frugt og at den er indbydende
- Grøntsagerne er en del af aftensmåltid, frugt er en del af mellemmåltider.
- Manglende kendskab til flere typer af grøntsager
- Grøntsager børnene ikke kan lide
- o Smagspræferencer - søde frugter
o Usunde vaner og holdninger i familien
o Begrænset fokus på frugt og grøntsager i familien, som knytter sig til tilgængelighed
o Økonomiske ressourcer er ikke determinant for at spise frugt og grønt
o Mediernes markedsføring af usunde fødevarer
o Tilgængeligheden af usunde fødevarer
o Normen blandt venner
Disse determinanter opererer på flere niveauer, således kan spisevaner som en del af livsstilsbegrebet, forklarer nogle af de forhold som har indvirkning på valget af fødeemner som dækker mange elementer, som her er illustreret ved en model af Albertsen og Christensen 2002. Livsstilsmodellen opererer på tre niveauer: et samfundsmæssigt niveau, et lokalt niveau samt et personligt niveau. Disse niveauer indeholder faktorer, som har indflydelse på valg af livsstil, enten direkte eller i samspil med andre faktorer på samme niveau eller fra et andet niveau.
Jeg vil gerne sige lidt om den determinant, som omhandler sociale relationer, netværk eller nævnt som normen blandt venner, fordi den kan være afgørende for om tilgængeligheden af frugt og grønt vil fører til indtaget øges. Vi kan ikke regne med at blot fordi vi kommer med frugtspyd og lækre grøntsagsposer, at de så vil spise det.
I ungdommens år begynder de unge at løsrive sig fra forældrene, og det bliver i stedet især fra jævnaldrende, de unge tilegner sig deres normer og holdninger. Hvor de yngre børn taler meget individuelt om mad, taler de unge om, hvad ”vi” kan lide, og om hvordan ”vi” spiser frokost (Bruselius-Jensen 2007). Denne ”vi kultur” ses også i den måde, de unge (fra omkring 6. klasse) påvirker hinanden i forhold til, hvilken holdning de har til frokostmåltidet. De indflydelsesrige elevers holdning til madpakken kan være toneangivende for hele klassens fælles holdning, fx i forhold til hvad der giver prestige, status og anerkendelse at have med i madpakken, eller om madpakker i det hele taget er populære (Bruselius-Jensen 2007). For mange yngre børn er madpakken en måde at fastholde kontakten med hjemmet, hvorimod de unge bruger maden til at tage afstand fra hjemmet og til at associere sig med jævnaldrende (Nielsen 2003), ved f.eks. at erstatte madpakken med en tur til den lokale bager. De unge anlægger en slags subjektivering, der åbner op for utallige måder, hvor de selv træffer valg om hvordan de vil leve deres liv og iscenesætte sig selv (Jacobsen 1998). Med sociologiske briller vil det sige at indtag af mad i selskab med andre giver mulighed for selviscenesættelse og er et forsøg på at forme ens egen identitet (Holm 1997). Ud fra denne hypotese kan mange forhold i unges liv, hvad enten det er maden, de spiser, tøjet de går i eller musikken de hører, på denne måde føres tilbage til og forstås som et udtryk for deres identitetsdannelse.
Spørgsmålet er således hvordan det kan blive en måde at iscenesætter sig at spise sundt fremfor usundt? Jeg tror ikke desto mindre det er vigtigt at de børn og unge som vi ønsker, skal spise mere frugt og grønt selv skal være med til at udvikle initiativet. De skal have ejerskab og det opnår de ikke, hvis der serveres en frugtkurv hver anden dag. Ikke at undervurdere konklusionen fra rapporten ”frugtkvarter” 2009, hvor tilgængelighed udpeges som den vigtigste determinant for at øge indtaget af frugt og grønt.
Take home pointerne i dette meget lange indlæg må være de to nøglebegreber: Tilgængelighed og ejerskab
Ingen kommentarer:
Send en kommentar