Ideen til projektet udsprang af de mange års fokus på kostpolitik og madordninger til vuggestue, børnehave og skoleregi har overset klubområdet. Jeg har også en hypotese om at få midler kan have positive effekter for sundheden for de børn og unge som går i fritids- og ungdomsklub.
Om projektet kan jeg fortælle at det er finasieret af Videncenter for Sundhed, Kost og Motion (KOSMOS) for daginstitutioner, skolefritidsordninger og skoler, som har til formål at give én samlet indgang for professionspraktikkere, der ønsker viden, praksisudvikling og kompetenceudvikling i relation til børn og unges sundhed, kost og motion.
Dette projekt retter sig mod at tilbyde viden, praksisudvikling og kompetenceudvikling til medarbejdere i kommunale klubber med fokus på at tilbyde udvikling af kostpolitik og udvikling af at tilberede, organisere og sælge mellemmåltider, som opfylder kommunens og klubbens kostpolitik som fælles faglig målsætning.
Projektets målsætninger er at:
At forsøge at koble kommunens kostpolitik til klubbernes muligheder
At hjælpe klubberne med at udarbejde egen kostpolitik i tråd med kommunens
At udarbejde materiale i form af opskrifter til mellemmåltider, som kan tilbydes i stedet for færdigretter, slik og chokolade.
At undersøge hvilke midler, som kan imødekomme klubbens og børnenes ønsker omkring kostpolitik, salg af mellemmåltider og fælles madlavning og spisning.
At undersøge hvilke muligheder og udfordringer der ligger i;
at tilbyde alternativer til færdigretter med for meget mættet fedt
at tilbyde alternativer til sodavand og energidrikke
at tilbyde alternativer til slik og chokoladesalg
at inddrage børnene i madlavning
Dette er en kort smagsprøve, på hvad projektets målsætninger er og hvad der i vente.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar